Ud over Danmarks grænser
World Medical Center (WMC) blev etableret 1998 med det formål at skabe et system, som øger sikkerheden for personer, der befinder sig
i en situation, som kræver øjeblikkelig medicinsk behandling af læger, der ikke kender den enkelte persons sygehistorie.
I tæt samarbejde med erfarne læger og forskere fra universitetet i Bergen har WMC udviklet et internationalt personligt ”journalsystem”
– World Medical Card – som betyder, at den enkelte altid kan have sine vigtigste medicinske informationer med sig uanset hvor i verdenen vedkommende befinder sig.
World medical Center har haft kontor i Danmark siden 2007. Søren Ohlsen er ansat som landechef og er en gammel bekendt fra hans tid hos Sagem DK. Sagem var kunde hos Ambizion, og jeg var den ansvarlige AD'er.
Søren og jeg har et fantastisk godt og hyggeligt samarbejde, Søren
er en spasmager, og det er en fornøjelse at sparre med ham på de
opgaver, han stiller mig. Søren har vist mig tillid og sparket mig ud
over kanten, hvilket har resulteret i, at jeg udover at udføre det
kreative arbejde, nu også har lavet tekstarbejde for ham, og han
er indtil videre mægtig tilfreds!
wmc-card.dk
Noget det første jeg lavede for Søren, var en slags elektronisk direct
mail, i form af en pdf, der var kodet med links til WMC's hjemmeside.
Der var begejstring for mailen i koncernen, hvilket gjorde at den
blev adaptet til Sverige. Senere har jeg så haft andre småopgaver
for WMC, hinsidan.
Ellers har jeg lavet bl.a. Powerpoint præsentationer og senest en flyttemeddelelse...